22. jan 2008
Nyhedsbrev fra FOODobserver.dk
Tjek på branchens vigtige begivenheder?
Var der noget du ikke fik læst?
Søg fritekst, på periode eller kategori i vores artikelarkiv
Nomineret til innovationspris på den kommende Fruit Logistica-messe
22.01.08:
Den store messe for frugt og grønt, Fruit Logistica, som løber af stabelen i Berlin i dagene 7-9. februar, oplyser, at dommerpanelet i forbindelse med messens innovationspris - Fruit Logistica Innovation Award, eller blot FLIA 2008 - har foretaget en udvælgelse af de ti nominerede virksomheder, der vil komme til at konkurrere om prisen. Blandt de udvalgte kan man bl.a. finde en ny kartoffelvariant, der har et højere indhold af jod. Desuden har man valgt at nominere en RFID smart label til brug for overvågning i kølekæden samt en bøftomat, der ikke mister saften, når man skærer den i skiver.
Arla Foods køber J. Hansen Group
22.01.08:
Osteeksportøren J. Hansen Group har indgået en aftale med Arla Foods om, at Arla Foods overtager aktierne i selskabet med virkning fra 1. marts 2008. Det meddelte mejeriselskabet i går.
Fra tema Råvarer
Høj resistens over for antibiotika i EU
22.01.08:
Mange EU-lande fandt i 2006 en meget høj forekomst af resistens i campylobacter over for det vigtige antibiotika ciprofloxacin. Resultaterne bekymrer, da antibiotikaresistens kan gøre det svært at behandle infektioner hos mennesker. Det fremgår af den årlige rapport om forekomsten af zoonoser i EU fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. En restriktiv hjemlig antibiotikapolitik betyder ifølge en pressemeddelelse fra DTU Fødevareinstituttet dog, at danskproduceret kød ligger i den pæne ende.
Fra tema Ingredienser
EFSA opdeler ekspertpanel
21.01.08:
Den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed, - The European Food Safety Authority, eller i daglig tale blot EFSA, baserer sig bl.a. på en række ekspertpaneler, der er sammensat af uafhængige videnskabelige eksperter. Og et af disse, nemlig det såkaldte AFC-panel, dvs. ”Panelet for tilsætningsstoffer, smagsstoffer, hjælpestoffer og materialer, der kommer i berøring med fødevarer”, opdeler EFSA nu i to.
Nye kulturer til bløde oste
17.01.08:
Virksomheden Chr. Hansen, der er verdens førende leverandør af ostekulturer, udvider nu sit produktsortiment med fire nye kulturer beregnet for fremstilling af bløde oste, så der kan opnås den helt rigtige smag, konsistens samt udseende.
Færdigvarer
Små butterdejssnitter med fyld
22.01.08:
I forbindelse med Foodexpo 2008, der som bekendt afholdes fra den 2. til 5. marts i Herning, præsenterer A/S Nordana nyheden Petit Crolins, der er små butterdejs ”snitter” med fyld af bl.a. laks, skinke, ost og kylling. – Navnet er fransk, men vil også blive brugt som handelsnavn for produktet her i landet, hedder det fra virksomheden.
Coop giver gode råd om klimavenlige fødevarevalg
22.01.08:
Coop Danmark og Informationscenter for Miljø og Sundhed udgiver nu en folder, hvori man giver forbrugerne gode råd om, hvordan de kan tage hensyn til klimaet i deres valg af fødevarer. Folderen har titlen ”Klima på menuen”.
Ændring af dit abonnement
Afmeld nyhedsbrev